OMEGA Kristent Centers trosgrundlag er Bibelens samlede åbenbaring - det vil sige; alt der er
i overensstemmelse med bibelske principper, Guds karakter og vilje åbenbaret i Jesus Kristus,
som er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede og tolk.
(Hebræerbrevet 1, 3 + Johannesevangeliet 1, 18)
OMEGA Kristent Center vedkender sig de 2 trosbekendelser, der var formuleret af urkirkens kristne
(før kirken faldt i verdslighed, synd, afgudsdyrkelse og grov vranglære.)
Det drejer sig om Den Apostolske Trosbekendelse og Den Nikænske Trosbekendelse.
Den Apostolske Trosbekendelse er en sammenfattende formulering af den kristne kirkes tro.
Hvornår trosbekendelsen kom til at hedde Den Apostolske Trosbekendelse, ved man ikke,
men navnet er sikkert kommet til, fordi man gerne ville føre bekendelsen tilbage til Jesu apostle.
For oldkirken (ca. år 150 - 500) var det vigtigt, at bekendelsesformlen stammede fra apostlene,
fordi bekendelsen kun derved kunne have myndighed og dermed gælde.
Den Nikænske Trosbekendelse kaldes også nicænum. Den er en af de tre oldkirkelige bekendelser
og blev vedtaget i 325 på et kirkemøde i Nikæa.
Den Apostolske Trosbekendelse:
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, Himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Den Nikænske Trosbekendelse:
Jeg (vi) tror på én Gud, den Almægtige Fader,
Himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra Himlene og blev kød
ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet
og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og fór til Himmels,
sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på Hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres
tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv".
Det er Guds vilje, at man funktionelt er virksom og får sin hovedføde i et bestemt Guds Hus/kirke,
som Gud har sat én i. At man ved, hvilken kirke, man hører til. Den er ens åndelige familie
konkret og funktionelt, hvor man fysisk kommer eller/og har reel aftalt relation.
Ens kirke er, hvor man som en levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab,
der bringer åndelige ofre (1. Peter 2, 5),
hvor man bliver bygget op til en bolig for Gud i Ånden (Ef. 2, 22),
hvor man "hjælper til med den styrke, man har fået tilmålt,
så legemet vokser og opbygges i kærlighed.” (Ef. 4, 16).
Dét kan man kun gøre med nogen, man er bevidst om, er ens åndelige base og kristne fælleskab
- hvor man “bygges sammen” og kan “hjælpe til”. Man får også åndelige føde igennem dette:
Når de levende sten skal bygges sammen, bliver man skærpet og man kan have nogle sammenstød og konfrontationer, som Gud bruger til at helliggøre en og “forme Kristus i os”.
Det sker, der hvor man mødes, har relationer og venskaber (også online).
Tjenestegaverne & lederne skal tjene Guds folk, så de kommer til at kende Gud bedre
og komme tættere på og bliver mere afhængig af Kristus & Helligånden
- ikke tjenestegaverne & lederne - så de i ét og alt vokse op til ham,
som er hovedet, Kristus (Efeserne 4, 15).
Pastorer, tjenestegaver & ledere “ejer” ikke Guds folk. Det er ikke “deres børn”, men Guds børn,
og Gud er deres Far, ikke lederne. Folk i menigheden er “Jesu får”, ikke “ledernes får”,
som lederne har forvalteransvar for. Lederne forvalter en andens ejendom, nemlig Guds. Tjenestegaverne skal træne Guds folk til deres tjeneste, ikke ledernes (Efeserne 4, 11-16).
Guds folk er ikke redskaber i ledernes hånd til at bygge deres rige og vision,
men Guds folk skal betjenes af lederne til at bygge Guds Rige og Guds vision for den enkelte
- og så er det sandsynligt, at den enkelte bliver et Guds redskab til at bygge og velsigne menigheden og lederne. Vores princip er; “du høster som du sår” - sår vi tjenersind,
uden at forvente at få noget igen, høster vi tjenere i kirken, der tjener af hjertet med glæde.
Lederne i kirken har åndelig autoritet til at lede kirken, men ikke den enkeltes personlige liv
og tjeneste. Hvis det drejer sig om synd, har de ikke bare ret,
men pligt til at hjælpe folk på ret vej. Lederne har autoritet og leder-ret for det,
de har ansvar for og skal aflægge regnskab for Gud for:
Nemlig hvordan menigheden skal ledes og bygges og menneskers sjæle (Hebr. 13, 17).
Johannes' Åbenbaring 22, 13:
Jeg er Alfa og Omega,
den første og den sidste,
begyndelsen og enden.
Johannes' Åbenbaring 21, 5-7:
Og han, der sidder på tronen, sagde:
»Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde:
»Skriv! For disse ord er troværdige og sande.«
Og han sagde til mig: »Det er sket.
Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden
med livets vand for intet. Den, der sejrer,
skal arve dette, og jeg vil være hans Gud,
og han skal være min søn.«
1. Mosebog 28, 10-13/16-17:
Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted,
hvor han overnattede, fordi solen var gået ned.
Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen,
og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.
Med ét stod Herren foran ham og sagde:
»Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud
og Isaks Gud.« Da Jakob vågnede, sagde han: »Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!« Og han blev grebet af frygt og sagde: »Hvor er dette sted frygtindgydende!
Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!«
v.22: »Stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt,
hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af.«
Johannes Evangeliet 1, 51:
Og han sagde til ham:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer:
I skal se himlen åben og Guds engle stige op
og stige ned over Menneskesønnen.«
Efeserne 2, 19-22:
Så er I da ikke længere fremmede
og udlændinge. I er de helliges medborgere
og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold
med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.
I ham holdes hele bygningen sammen
og vokser til et helligt tempel i Herren.
I ham bliver også I sammen med os
bygget op til en bolig for Gud i Ånden.
Hebræerbrevet 12, 22-24:
Nej, I er kommet til Zions bjerg,
til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle,
en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder,
som er retfærdige og har nået målet,
til Jesus, den nye pagts formidler,
og til det rensende blod,
der taler stærkere end Abels.
1. Timotheus brev 3, 15:
Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold.
Matthæus Evangeliet 21, 13:
Der står skrevet:
»Mit hus skal kaldes et bedehus.«
Apostlenes Gerninger 2, 42/46-47:
De holdt fast ved apostlenes lære
og fællesskabet, ved brødets brydelse
og ved bønnerne. De kom i enighed
i templet hver dag; hjemme brød de brødet
og spiste sammen, og jublende
og oprigtige af hjertet priste de Gud
og havde hele folkets yndest.
Og Herren føjede hver dag nogle til,
som blev frelst.
1. Korintherbrev 14, 24-25:
Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind,
så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle;
v.25: det åbenbares, hvad der er skjult
i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.
1. Korintherbrev 14, 1:
Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk.
Efeserbrevet 6, 18:
Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede
i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.
Judasbrevet 1, 20:
Men I, mine kære, skal opbygge jer selv
på jeres hellige tro og bede i Helligånden.
1. Korintherbrev 14, 4:
Den, der taler i tunger, opbygger sig selv
Romerbrevet 8, 26-27:
Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad
vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv
går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han,
der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil,
for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Apostlenes Gerninger 15, 28:
For Helligånden og vi har besluttet
Apostlenes Gerninger 13, 2:
Og mens de holdt gudstjeneste og fastede,
sagde Helligånden:
»Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde,
jeg har kaldet dem til.«
Esajas 60, 1-2:
Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Jakobsbrevet 4, 4-5:
I utro, ved I ikke, at venskab med verden
er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven
med verden, står som en fjende af Gud.
Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger:
»Med nidkærhed længes Gud efter den ånd,
han har givet bolig i os.«
Jakobsbrevet 4, 7-8:
I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.
Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær
til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere;
rens jeres hjerter, I tvesindede!
Romerbrevet 8, 13-17:
Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø,
men hvis I ved Åndens hjælp
dræber legemets gerninger, skal I leve.
For alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn.
I har jo ikke fået en Ånd, som giver trællekår,
så I atter skulle leve i frygt, men I har fået
den Ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.
Men når vi er børn, er vi også arvinger,
Guds arvinger og Kristi medarvinger,
så sandt som vi lider med ham
for også at herliggøres med ham.
1. Timotheusbrev 6, 3:
Vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære,
der fører til gudsfrygt
Kolossenserbrevet 3, 1-2:
Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen,
dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.
Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.
Filipperbrevet 3, 20:
Men vort borgerskab er i himlene;
derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.
Efeserbrevet 2, 4-9:
Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed,
han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os
sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus,
for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde
og sin godhed mod os i Kristus Jesus.
For af den nåde er I frelst ved tro.
Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.
Det skyldes ikke gerninger,
for at ingen skal have noget at være stolt af.
For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger,
som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
Efeserbrevet 1, 3:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader,
som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.
2. Korintherbrev 3, 2-11/17-18:
I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter,
og som kendes og læses af alle mennesker, så det er klart,
at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste,
ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds Ånd,
ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus.
Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud,
som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt,
ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel,
men Ånden gør levende.
Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver,
havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt
på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt,
hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed.
Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed,
så er den tjeneste, der fører til retfærdighed,
langt mere rig på herlighed. Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed.
For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det,
der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed.
Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed.
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed,
sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Matthæus Evangeliet 10, 7-8:
Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge,
opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud.
Markus Evangeliet 16, 15-18:
Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet
for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses;
men den, der ikke tror, skal dømmes.
Og disse tegn skal følge dem, der tror:
I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger,
og de skal tage på slanger med deres hænder,
og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem;
de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
Lukas Evangeliet 10, 19:
Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner
og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.
Esajas Bog 61, 1-3:
Gud Herrens Ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede,
for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud,
for at trøste alle, der sørger, for at give Zions sørgende hovedpynt
i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt
og lovsang i stedet for svigtende mod.
De skal kaldes retfærdighedens ege,
plantet af Herren til hans herlighed.
2. Mosebog 40, 9-11:
Du skal tage salvningsolien og salve boligen og alt, hvad der er i den, og hellige den og hele dens udstyr, så den bliver hellig.
Du skal salve brændofferalteret og alle redskaberne til det
og hellige det, så alteret bliver højhelligt.
Vi ønsker, at alt hvad der sker i Guds bolig/Guds Hus/Kirken
skal være salvet og helliget med den Hellige Ånds salvelse,
og alle som tjener der skal være salvet af Gud til det, de gør.
er en kristen kirke
og er en del af
den verdensomspændende pinsebevægelse.
Kirkens liv og lære bygger på Bibelen, Guds skrevne Ord
og på dette grundlag Helligåndens ledelse og åbenbaring.
Reg. nr. 9090
Kontonr.: 0003914089
Mobilepay:85451
